Produktions- og miljømæssig samt økonomisk vurdering af økologiske svineproduktionssystemer baseret på slagtesvins fouragering

I okologisk svineproduktion som den foregar i Danmark i dag, har soer pa friland i vid udstraekning mulighed for at udfore naturlig adfaerd. Bade soer og slagtesvin far tildelt grovfoder, har relativt meget plads at bevaege sige pa og har adgang til friland og udendors arealer. Disse fordele menes at vaere basis for det lave antibiotikaforbrug der ses i den okologiske svineproduktion (Bonde & Sorensen, 2004; Edwards, 2005). Der er imidlertid ogsa en raekke ulemper af miljo- og velfaerdsmaessig karakter knyttet til isaer den okologiske slagtesvineproduktion. Stort set alle slagtesvin kommer pa stald i forbindelse med fravaenning, hvor de har adgang til udendorsarealer med beton underlag (Hermansen et al., 2005). Dermed har grisene ikke samme mulighed for at udfore naturlig adfaerd sasom eksempelvis rodeadfaerd, som ved frilandsproduktion. Desuden tildeles slagtesvinene betydelige maengder kraftfoder i form af bl.a. proteinfoder og korn. Gar grisene pa friland bidrager det til en kraftig naeringsstofbelastning, og dermed foroges risikoen for kvaelstoftab til omgivelserne (Eriksen & Kristensen 2001; Sommer et al., 2001; Hermansen et al. 2004; Quintern & Sundrum 2006). Kun ca. 30 % af det kvaelstof som slagtesvin indtager med foderet tilbageholdes i grisene indtil slagtning (Eriksen et al., 2006). Studier har vist et kvaelstof overskud per hektar pa 270 kg N med 71 grise ha-1 (Salomon et al., 2007) og 388 og 507 kg N ha-1 i systemer med 91 grise ha-1 hvor der fodres henholdsvis restriktivt og ad libitum (Eriksen et al., 2006). I teorien vil det vaere muligt at reducere den okologiske svineproduktions naeringsstofbelastning samt i endnu hojere grad give grisene mulighed for at udfore naturlig adfaerd ved at oge grisenes indtag af fode fra de arealer de beslaglaegger. Udgangspunktet er grisens opportunistiske altaedende natur og dens unikke evne til at fouragere bade under og over jordoverfladen (Andresen, 2000; Beattie & O´Connell, 2002). Tidligere studier har vist, at draegtige soer kan hente op til 60 % af deres naeringsbehov ved afgraesning af klovergraes (Fernandez et al., 2006). I nylige forsog er det fundet, at slagtesvin kan hente 20-25 % af deres energibehov ved fouragering pa klovergraes (Kongsted & Therkildsen, 2014) og lucerne (Jakobsen og Kongsted, 2014) samt op til 60 % ved fouragering pa jordskokker (Kongsted et al., 2013), safremt de fodres restriktivt med kraftfoder. Det giver en 10-60 % bedre ’foderudnyttelse’ vurderet som kg kraftfoder per kg tilvaekst, men samtidig en reduktion i tilvaekst. Tilsvarende tyder det pa, at protein indtaget fra afgraesset lucerne kan udgore op til 40 % af slagtesvins samlede proteinindtag ved fouragering pa en veletableret lucernemark (Jakobsen, 2014). Forsogsresultaterne demonstrerer et potentiale for at reducere forbruget af kraftfoder i okologisk svineproduktion ved i hojere grad at taenke direkte fouragering ind i svinesaedskiftet. Det er imidlertid uvist, hvilke konsekvenser det har for den samlede bedrifts miljoaftryk og okonomi, at slagtesvinene i hojere grad integreres i saedskiftet. Formalet med naervaerende rapport er at analysere og vurdere de produktions- og miljomaessige samt okonomiske resultater ved tre forskellige systemer: 1) Soer pa klovergraes og slagtesvin pa stald 2) Soer og slagtesvin pa klovergraes 3) Soer pa klovergraes og slagtesvin pa jordskokker, lucerne og klovergraes