Lærerens dilemma - mellem ideal og praksis

Denne ph.d.-afhandling bidrager til det fagdidaktiske forskningsfelt inden for laereruddannelsen med viden om dansklaereres didaktiske praksis med it-understottet progressiv undervisning i udskolingen. Afhandlingen leverer et svar pa sporgsmalet om, hvordan progressiv undervisning med it i dansk kan designes, og hvad der foregar, nar fire forskellige dansklaerere integrerer et sadant didaktisk design i en iterativ proces. Afhandlingen leverer dermed et bud pa, hvordan progressiv undervisning, som placerer sig mellem skolereformen og det 21. arhundredes kompetencers krav om et problemorienteret curriculum, elevcentrerede undervisningsdesign og en oget anvendelse af it i undervisningen, kan udformes.Rammen om projektet saettes ved at identificere en samfundsdiskurs, som eftersporger en oget anvendelse af innovativ undervisning med it i folkeskolen, hvor eleverne laerer gennem aktiv undersogelse af omverdenen. Denne diskurs dokumenteres bl.a. med reference til ICILS-undersogelsen, policy papers om det 21. arhundredes kompetencer, folkeskolereformen, Faelles Mal og en endnu ikke udgivet kvantitativ undersogelse af brugen af it-baserede laeremidler i dansk (Ananiadou & Claro, 2009; Bundsgaard et al., forthcoming, 2014). Pa denne baggrund opstiller afhandlingen et treleddet forskningssporgsmal, som sporger til 1) hvad der kendetegner laererens fagdidaktiske praksis med elevcentreret undersogelsesorienteret undervisning med it i dansk, 2) hvilke potentialer og barrierer som viser sig i laererens arbejde, og 3) hvorfor de opstar.Afhandlingens empiriske grundlag er en raekke kvalitative analyser af empiri, som er genereret gennem to interventioner pa to forskellige skoler i 8. klasse i dansk. Empirien beskriver fire dansklaereres arbejde med det didaktiske design taet.I afhandlingen beskriver jeg interventionens logik og historiske baggrund og opstiller begrebet elevcentreret undersogelsesorienteret undervisning med it. Begrebet fores tilbage til John Deweys teori om den progressive skole og kobles til Wolfgangs Klafkis kritiske-konstruktive didaktik. Begge teorier bruges som argument for at tilrettelaegge en erfaringsbaseret og undersogende undervisning med det mal at udvikle elevernes kommunikationskritiske kompetence. Som et middel til at na dette mal argumenterer jeg for nodvendigheden af at integrere et multimodalt tekstbegreb i danskfaget. Som belaeg for dette tekstbegreb redegor jeg for socialsemiotisk teori om multimodalitet og diskuterer denne i forhold til digitale multimodale tekster i danskfaget. Endelig redegor jeg for det didaktiske design, som jeg har udviklet, og som integrerer ovenstaende elementer i interventionerne.Centralt i dette design er de it-understottede metodikker og inddragelsen af digitale laeringsobjekter og multimodale tekster. Pa baggrund af aktuel it-didaktisk forskning argumenterer jeg for, at innovativ it-didaktisk praksis forst og fremmest er et sporgsmal om at forandre traditionelle undervisningsformer med praksisstilladserende, elevcentrerede og undersogelsesorienterede metoder.I afhandlingens metodeafsnit begrunder jeg anvendelsen af design-based research som metodologisk tilgang. Det konkrete forskningsdesign i naervaerende studie udgores af en iterativ interventionsproces i to faser, hvor forskeren bade deltager og observerer i fase 1, men i fase 2 ikke laengere deltager og kun observerer. Dette gor det muligt at observere designet uden forskerens mellemkomst. Formalet var at indsamle empiri om laerernes refleksioner over og handlinger med designet i en iterativ proces. I processen inddrages praksisfeltets aktorer som medskabere, hvorved laererne og forskeren interagerer. Dette forudsaetter en praksisnaer forskerposition, som jeg undersoger naermere via en diskurskritisk analyse af DBR-metodologiske grundlagstekster. Dette leder til en problematisering af metodologiens skjulte hegemoni. Pa denne baggrund argumenterer jeg for udviklingen af en oget lydhorhed over for de aktorer, som involveres i interventionsforskning.De to interventioner fremstilles og behandles i afhandlingen som to casestudier med det formal at beskrive laerernes handlinger og kontekstens kompleksitet. Casestudiets styrke ligger i eksemplets kraft og dets detaljerigdom. Metoden giver derimod ikke grundlag for at generalisere.Herefter fremstilles undersogelsens primaere analyseapparat, som udgores af virksomhedsteoriens aktivitetssystem (Engestrom, 1987). Denne sociokulturelle tilgang er valgt for at kunne indfange og beskrive det dialektiske forhold mellem laererne og den kontekst, de agerer i. Med udgangspunkt i A.N. Leontjev definerer jeg begreberne motiv/virksomhed og mal/handling som konstituerende for henholdsvis kollektive og individuelle aktivitetssystemer. Disse aktivitetssystemer analyseres efterfolgende.Afhandlingens anden halvdel udgores af de empiriske analyser af laerernes handlinger med det didaktiske design.Den forste analyse udvikles pa baggrunden af en kodning af empirien. Kodningen er foretaget ud fra en grounded theory-inspireret tilgang, hvor jeg har skabt kategorier og temaer pa baggrund af en naerlaesning af den transskriberede empiri. Det baerende princip i denne proces har vaeret abduktionsprincippet, som har tilladt mig at konstruere og revidere meningstilskrivninger i en fremadskridende fortolkningsproces. De kategorier, som emergerer, viser, at den progressive undervisning i projektet stagnerede undervejs i interventionerne.Herefter folger tre dybdegaende virksomhedsteoretiske analyser pa baggrund af de udviklede kategorier.I den forste analyse undersoger jeg laerernes handlinger som del af en storre kollektiv virksomhed, som jeg benaevner danskfaget som didaktisk virksomhed. Analysen viser, at laerernes handlinger haemmes pa grund af faktorerne arbejdstidsregler, faellesskabets skjulte vaerdier og fagsyn samt den lokale arbejdsfordeling. Disse elementer i aktivitetssystemet kommer til udtryk som et bagvedliggende traditionelt syn pa danskfaget, som pavirker laererne, nar de skal give respons til eleverne og/eller analysere de multimodale tekster. Samtidig viser laerernes arbejde sig overvejende at vaere tilrettelagt som et individuelt anliggende, der ikke fremmer fagdidaktisk udvikling.Den anden analyse gar taet pa designet som et medierende artefakt for laerernes handlinger. Analysen peger pa, at det progressive design udfordrer laerernes danskfaglighed, fordi det indforer et nyt tekstbegreb og et nyt fagsprog om multimodalitet. Laererne blev trods gode intentioner aldrig fortrolige med dette fagsprog, hvorfor stilladsering af eleverne og respons til digitale multimodale elevproduktioner endte med at vaere domineret af en traditionel danskfaglig praksis, hvor laererne ikke formaede at italesaette brugen af multimodale semiotiske ressourcer. Endvidere viste analysen, at dette skyldes et sammenstod mellem artefaktets progressive ideologi og den i aktivitetssystemet etablerede ideologi, som er kulturelt indlejret.Den sidste analyse fokuserer pa laerernes it-didaktiske praksis. Analysen viser, at it i undervisningen muliggor en stilladserende praksis, hvor undervisningen bliver iscenesat ved hjaelp af it-understottede laeringsobjekter og multimodale tekster. Denne it-didaktiske praksis i interventionerne var imidlertid staerkt personbaret, og analyserne viste, at laerernes refleksive praksis var praeget af meget forskellige forestillinger om it i fag. En laerer skilte sig ud ved meget innovative forestillinger, mens de resterende var praeget af mere traditionelle forestillinger og forventninger.Samlet set praegede designet laerernes refleksioner og fagdidaktiske praksis, hvorved der viste sig et potentiale for en videre udvikling af progressiv undervisning med it. Imidlertid viste der sig en raekke double bind-situationer i modsaetningerne mellem designets progressive ideal og de kulturbestemte praksisformer og vaner pa skolerne. Dette medforte en raekke dilemmaer mellem designets ideal og de eksisterende aktivitetssystemers praksiskultur, som ingen af laererne formaede at overvinde.Pa baggrund af analyserne konkluderer jeg, at det multimodale tekstbegreb i det progressive design repraesenterer en ny ma at forsta danskfaget pa, som stoder sammen med laerernes opfattelse af faglighed og den kulturelt indlejrede forstaelse af faget, som trives pa skolerne. Afhandlingen er dermed et argument for, at disse fire laerere mangler uddannelse for at kunne imodekomme denne faglige udvikling.Ligeledes kan jeg konkludere, at den fagdidaktiske udvikling af den progressive undervisning synes at have de bedste betingelser for at lykkes gennem en fokuseret fagdidaktisk vejledning af laererne i taet relation til en eksperimenterende praksis med et materielt afsaet.Afhandlingens forskningsmaessige bidrag udgores saledes af 1) de virksomhedsteoretiske analyser af laererne; 2) udviklingen af begrebet elevcentreret undersogelsesorienteret undervisning med it; 3) en model for analyse af forskellen mellem intenderet og realiseret undervisning; samt 4) analysen af forskerrollen i DBR.Afslutningsvis kommer jeg med folgende forslag til videre forskning:En naermere undersogelse af, hvordan man kan udvikle og beskrive et operationelt fagsprog, som favner det socialsemiotiske tekstbegreb, der indgar i designet.En naermere undersogelse af mulighederne for at stilladsere progressiv undervisning gennem en it-didaktisk praksis, som beskrevet i naervaerende studie.Endelig foreslar jeg en naermere undersogelse af, hvordan konkret fagdidaktisk udvikling kan implementeres i og ekspandere et aktivitetssystem i forlaengelse af det interventionsdesign, som naervaerende afhandling har udviklet.